Have you ever seen the rain?

Billede

Lad os se det i øjnene: Det regner. Det regner rigtigt meget for tiden, og det har det næste gjort uafbrudt siden onsdag aften, hvor jeg lige havde overtalt min mand til at hænge vasketøjet ud i haven. Der har det så kunnet hænge lige siden.

Svend Brinkmann ville nok sige, at livet ikke altid er en fest, og at det så absolut er på sin plads at surmule lidt over det forbaskede regnvej, men så let giver vi ikke op! Lad os omfavne regnevejret, lukke det ind i varmen, tage det til os som en længe ventet julegave, og de bedste hjælpemidler til at gøre dette med oprigtig overbevisning kommer her:

  1. Den barnlige: Regn er forudsætningen for verdens mest grundlæggende og basale glæde for børn i alle aldre: at traske gennem vandpytter. Man kan diskutere, om det er endnu skønnere at træde igennem den tynde is på vandpytterne efter en nat med frost, men uomtvisteligt er det, at vandpytter har glædet alle børn gennem tiderne. Og lad os derfor benytte lejligheden til en lille, ikke kattevideo, men barn-med-hund-video, der illustrerer fornøjelsen ved vandpytter.
  2. Den usunde: Ligesom citronsorbet, Riccos iskaffe og kold hvedeøl synes som skabt til solskinsvejr, så føles visse synder bare mere naturlige i regnvejr. Ja, endda mere end naturlige. Påkrævede. Hjemmebagte kanelsnegle – but of course. En god, lang lur på sofaen lørdag eftermiddag. Lidt for behageligt tøj, der ikke strammer – det er ok, skat, det regner jo. Lakridser. Skumbananer. Heksehyl. Chokolade til kaffen. Masser af kaffe. Og te. Der skal være balance i tingene, og når nu det ikke er solskinsvejr, skal det være godt på andre punkter.
  3. Den kulturelle: Gå all in. På alle fronter. Hør solid regnvejrmusik som fx gode gamle Bonnie Tylers hæse, 80’er-tunge Have You Ever Seen the Rain?, Adeles Set Fire To the Rain eller, måske lidt på kanten, men til gengæld festligt: The Weather Girls’ It’s Raining Men. Benyt lejligheden til at læse vores eminente Københavnerpoet Søren Ulrik Thomsen, som – ret mig, hvis jeg tager fejl – ikke har skrevet en eneste digtsamling, der ikke rummer et digt om regn. Begrav dig i historier, der finder sted i regnvejr, eller som om ikke andet har den rette dunkle, skæbnesvangre regnvejrs-eller-noget-der-ligner-stemning. Alice Munroe, Haruki Murakami, Paul Auster, for blot at nævne nogen, der i mine øjne passer bedre til lyden af regndråber på taget end plasken fra swimmingpoolen. Og endeligt kan du jo gense filmen Magnolia og glæde dig over, at det bare er vand, der kommer ned fra himlen.
  4. Den forfængelige: Dit pæne nyvaskede tøj bliver dejligt blødt af at blive gennemvædet af regnvand (ved jeg nu), og din hud har godt af det bløde, kalkfri vand fra oven. Og skadelige, ældende solstråler er der i hvertfald ingen af, mens det vælter ned.
  5. Den husmorfornuftige: Haven har godt af regn, og alt det regnvand, du naturligvis opsamler, kan bruges til at vande blomster med i tørre perioder. Det gør meget mindre ondt at bruge lørdag formiddag på at gøre rent, når det regner udenfor, end hvis solen havde skinnet. Og så ved husmoderen med sin snusfornuft og lange livserfaring, at på et eller andet tidspunkt, før eller siden, SÅ STOPPER DEN %#!§?½! REGN!

 

Reklamer

Velkommen til salonen

Billede

Velkommen til salonen. Yvette, din værtinde, vil gøre sit yderste for, at du nyder at være her, at du slapper af, bliver inspireret eller bare for ladet op, inden du bevæger dig ud i dit liv igen.

Denne blog udspringer af kærlighed til hverdagslivet. Til de tanker om de store ting i tilværelsen, der dukker op, når vi er ude i livet – i bussen, i Irma, i børnehaven, på arbejde. Til de oplevelser, der tilsammen danner vores dag. Til den mad, vi spiser. Til de ord, vi hører i radioen, mens vi laver havregrød kl 6.15 tirsdag morgen. Til rytmen på cykelstien ind ad Nørrebrogade. Til synet af menneskeflokke på Dronning Louises Bro en solbeskinnet eftermiddag i maj. Til den daglige papiravis. Min hverdag foregår i København, og derfor fylder denne by meget i bloggen, og det skal den også. Ikke, fordi København er verdens navle, men fordi det er den by, der danner rammen om min hverdag.

Det bliver aldrig rigtigt tungt i salonen, og der kan også sagtens snige sig en chokoladekageopskrift, en boganbefaling eller en ny cafe ind. Den slags sætter Yvette nemlig meget pris på. De store slag om børneopdragelse, politik og religion tager vi et andet sted; salonen er til for at samle os på tværs af alle de vigtige snakke, der så nemt bringer os længere væk fra hinanden.

Ordet ‘salon’ leder tankerne hen på wienerske kaffesaloner i 20’erne, hvor der fandt vidtløftige samtaler sted, og hvem vil ikke gerne se sig selv et sådan sted? I den virkelige verden hedder Yvette Ursula og bor i Emdrup i København i et gammelt hus med masser af hygge, 4 mennesker, hun elsker, og alt for lidt plads. Det er der ikke meget salon over, men så meget desto mere grund til at mødes her i salonen.

Tak, fordi du lægger vejen forbi!