Blev det jul i år?

Kalenderen siger i skrivende stund 23. december 2014. Lillejuleaften. De sidste gaver blev købt og pakket ind i forgårs, køleskabet blev fyldt i går, døren til kontoret blev lukket i eftermiddag, og ris a la manden bliver lavet om lidt. Gulvene er nyvaskede, de værste bunker er fjernet, og jeg kan kigge rundt i mit hjem uden at se alt for mange udestående pligter. Så nu mangler der bare… julesindsstemnningen.

Den amerikanske præsident i 1920’erne, Calvin Coolidge, sagde i sin juletale til det amerikanske folk den 25. december 1927:

Christmas is not a time or a season but a state of mind. To cherish peace and good will, to be plentous in mercy, is to have the real spirit of Christmas. If we think on these things, there will be born in us a Saviour and over us will shine a star sending its gleam of hope to the world.

Fred, velvilje og barmhjertighed. Det er det, julen handler om, og måske det var en god ide at stoppe op et øjeblik og spørge sig selv, hvor meget der var af den slags i december måned i år. Hvor meget håb har man tilført verden…

I mit hjem var freden til at overse sidste mandag, da jeg kylede en banan hen ad gulvet, greb min jakke og forlod hjemmet i afmægtigt raseri over, at børnene spolerede en hyggelig julekalenderstund med at skændes højlydt over, hvem der skulle sidde i den røde stol. Freden har også været udfordret afskillige morgener, hvor spørgsmålet om, hvem der skal have julekalenderen tættest på sig, og hvem der skal puste tændstikken ud, har været til heftig debat. Og specielt fredelig vil jeg heller ikke kalde min reaktion, da et af mine yndige børn i vrede kaldte sin søster for fede svin …

Har jeg vist velvilje og barmhjertighed i særlig grad den sidste måneds tid? Nok ikke – jeg har været optaget af at få en travl kalender til at gå op og føre regneark over gaverne til børnene fra de de forskellige familiemedlemmer og holde rodet fra døren, mens vindueskarmene blev mere og mere belæssede med hjemmelavede lys, toiletpapirrulle-nisser fra børnehaven og snelandskab med pladevat og smølfer.

Og lur mig, om der ikke er en person eller to ude i det danske land, der har det ligesom mig. Vi har julet fysisk, men ikke mentalt. Julestemningen har været målt i antal tændte stearinlys, og ikke antal stille stunder med mildhed i sindet.

Det mirakuløse er, at vi kan nå det endnu. Julen er ikke slut, og ligesom det aldrig er for sent at få en god barndom, så er det heller ikke for sent at komme i julestemning. Så når du står op i morgen den 24. december, så tænd et lys for dem, der ikke længere er her til at holde jul med os. Når dine børn har svært ved at håndtere al spændingen og kanaliserer den ud i overstadighed eller hidsige plagerier, så giv dem et ekstra stort kram og mind dem om, at du elsker dem. Glemte du at vaske den kjole, du skulle have haft på, så husk at du er meget lækrere, når du er afslappet og humoristisk, end travl og anspændt. Ramte din mand ikke plet med gaven, så tag det som et udtryk for, at det er svært at købe gaver – ikke, at han ikke elsker dig. Blev kalkunen tør, så kommer du helt sikkert til at blive mæt alligevel. Synes du, din søsters ide med at give gaverne midt på dagen, er tåbelig, så husk, hvor lille et problem det i livets store sammenhæng er.

Jeg havde engang en god kollega, der – når problemerne blev lidt vel store – yndede at sige “det bliver jul alligevel”. Og det gjorde det søreme. Også i år. Især hvis vi tænker på ordene fred, velvilje og barmhjertighed.

Rigtig glædelig jul!

De tre små ord

Så blev det december, og for os, der stadig har bevaret et barnlig glæde ved julen, er det jo en herlig tid. Her i salonen har vi også fundet julepynten frem, og vi glæder os over, hvordan alle for en stund har fokus på den samme begivenhed. Men vi ved jo også alle, at december kan være en måned fyldt med hektisk aktivitet, en konstant følelse af at være bagud, og dårlig samvittighed over, at man stadig mangler at købe 15 gaver. Derfor vil jeg ile med at viderebringe tre små ord med magisk virkning. Jeg fandt dem i en stresshåndteringsplan på mit arbejde, og jeg er overbevist om, at de i december kan være ganske nyttige. Værs’go:

PYT

Pyt med, at jeg ikke får puttet hjemmelavede til-og-fra-kort på gaverne i år. Pyt med, at jeg heller ikke i år nåede ind og se julebordene hos Royal Copenhagen, selv om de plejer at være så flotte. Pyt med, at pebernødderne er købte og halvkedelige. Pyt med, at gavepapiret er købt i Netto i november 2012, og at rullen har et knæk på midten af at have været mast inde i et skab. Pyt med, at vi stadig ikke kan se TV2, og børnene derfor må nøjes med julekalendrene på DR1. Pyt med, at halvdelen af pærerne i den udendørs lyskæde er gået ud siden sidste jul (forstår stadig ikke, hvad der sker, mens de ligger stille nede i en kasse i 10 måneder). Pyt med, at min søn har vundet en julemand, der kan synge jingle bells. Pyt med, at det ikke bliver denne måned, jeg får sovet igennem. Pyt med, at jeg ikke få lavet konfekt i aften – jeg vil hellere se Love Actually på DVD for 7. gang.

NEJ

Nej, vi kommer ikke til det første julearrangement i børnehaven (men vi kommer til det andet). Nej, vi får ikke kogt klejner i år. Nej, de voksne søskende og deres ægtefæller giver ikke gaver til hinanden, for ingen ved, hvad de andre ønsker sig – og det, de ønsker sig, er alligevel for dyrt. Nej, børnene får heller ikke pakkekalendre i år (til gengæld får de en ekstra gave juleaften, og det må være lige så godt). Nej, der kom desværre heller ikke julekort afsted i år.

HJÆLP

Hjælp, jeg orker ikke at lave hele julemiddagen selv – gider I tage ris a la mande, mandelgave og kirsebærsauce med? Hjælp, jeg kan ikke finde det stativ til en Iphone 4, din datter ønsker sig – vil du finde navnet på en hjemmeside, tak? Hjælp, det har været et dyrt år – kan vi ikke bare give små gaver? Hjælp, jeg er træt – er det ok, jeg går i seng, selv om klokken er kvart over ni og madpakkerne ikke er smurt?

Med disse tre ord i mente går det hele meget nemmere. Hav en dejlig december – og husk at tage bussen hjem fra julefrokosten!