Tivoli og Molsfærgen og hjemme

Rigtigt efterårsferievejr med regn og rusk og gennemblødte cowboybukseben. Tivoli i efterårsferien sammen med alle de andre. Mols-færgen i efterårsferien sammen med alle de andre og deres hunde. Vi-hopper-Eckersberg-over-og-tager-den-gratis-permanente. Alt for mange caffe latter. Alt for lidt lys. Smagsprøve på glühwein? – ja tak! En dejligt lang lørdag i selskab med Kvinden i Toget. Tykke strømpebukser fra sidste år. Ubeskriveligt meget rod i kælderen. Løv i brændte farver. At konstatere, at Politikens rettelser fra i går er sjovere end Berlingerens. Kryds-og-tværs. Kryds-og-tværs igen. På-dette-tidspunkt-plejede-julekataloget-fra-Daells-Varehus-at-komme. Yvettes Ypperste Yndlingskage. Yndlingskruset fyldt til randen med luksuschai fra Perchs. Et glas Upupa fra Irma. En lomme fuld af kastanjer fra jorden.

 

Send flere stearinlys. Behold jeres rodfrugter. En uimodståelig trang til at tage til Paris. Motionsdag-er-da-sjovt-hykleri. At glemme det blå halstørklæde på Frederiksberg. At glemme det stribede halstørklæde i Århus. At låne det røde halstørklæde fra sin mand. At låne handskerne til den mellemste. Masser af SMS’er til dem, man ikke når at se. Tidligt i seng kl. 9. I pyjamas. Hverken Augustenborg, Hjørring eller Næstved i denne omgang. Græskar über alles. Insisterende gåtur i øs-pøs-regn. Bugnende bogstabler fra biblioteket. Uldne tæpper, der kradser lidt og luner meget. Hyg igennem. Sov i ske. Sov noget mere. Tag den med ro. Drik noget varmt. Hold dig varm. Varm hinanden.

 

The Sound of Music

Har du, smukke salongæst, nogensinde overvejet, hvem der skulle være instruktør, hvis dit liv var en film. Personligt ville jeg nok foretrække Woody Allen frem for Nicolas Winding Refn; jeg mener, hellere være småneurotisk storbyintellektuel med knas i kærligheden end lemlæstet storbygangster med Zlatco Buric i hælene. Hvis Kieslowski så kunne bidrage til billedsiden, så slidte vægge og skrammet træværk forvandlede sig til autentisk, stemningsfyldt ramme om et levet liv, så ja tak. Og så selvfølgeligt et smukt og intenst lydspor. Nu er mit liv som bekendt ikke en film, men det skal da ikke afholde mig for at gå igennem ugen med underlægningsmusik:

LØRDAG: Min ældste søn får mig overtalt til at spille Lego Harry Potter-spil. Et brætspil med kryptiske regler, som ikke bliver nemmere af, at min søn ændrer dem undervejs. Min entusiasme er til at overse, men kompromiset bliver, at jeg må spille 80’er hit imens, og så er det pludseligt sjovt. Bonnie Tyler giver den gas med Holding Out for a Hero, jeg svømmer hen til Rod Stewarts I’m Sailing, og med møje og besvær får min mand fundet navnet frem på Phil & Company, der gæstede Eldorado i 1984 med Ding Dong Song (gense den på nettet – det er kosteligt).

SØNDAG: Dagen går op i regn og praktiske gøremål, og jeg falder udmattet om i stuen om aftenen  i selskab med De Urørlige på DVD. Fransk feel good-film om et atypisk venskab mellem en invalid millionær og en sort småkriminel er det helt rigtige at slutte ugen på. Musikken er lige så god som filmen, og Nina Simones Feeling Good med de tunge og insisterende blæsere klinger i mit hoved, da jeg vælter i seng med fornyet tro på menneskeheden, kærligheden og livets undere.

MANDAG: Åhhh, jeg kom for sent i seng, og det mentale skift fra familieliv og hjemlig nussen omkring til regneark og effektivitet slår mig ekstra hårdt denne grå og regnfulde mandag. Mit tøj er kedeligt, jeg glemte at give yngstedrengen gummistøvler med i børnehave, og det bliver aldrig rigtigt lyst. Miles Davis’ album Kind of Blue må være eneste rigtige valg på en tung novemberdag, og det stille nummer Blue in Green er som en musikalsk varmedunk, der giver lindring og indre varme og får puffet mig i seng i ordentlig tid.

TIRSDAG: Slut med at være energiforladt! 8 timers søvn, rød neglelak og solskin giver mig en forsinket kickstart på ugen, og jeg får god hjælp af Lukas Grahams Criminal Mind, som har den rette rytme til at få mig ud af den dvalelignende tilstand, der har sneget sig ind på mig de seneste par dage. På med vanten, ikke mere dødvande – slut, finale!

ONSDAG: Manden drager til Bruxelles, og jeg er alene om menageriet. Forældremøde, lusekæmning (med gevinst, suk), godnathistorier, putning, strygning, oprydning. Da der omsider er ro i lejren, tjekker jeg ind ved køkkenbordet med en kop te og lader med hjælp fra Agnes Obels blide stemme roen falde over mig. Har endnu ikke hørt hendes nyeste album, men heldigvis er Philharmonics ganske glimrende at falde ned på efter en hektisk dag.

TORSDAG: Stadig alene med børnene, og idag skal det bare være nemt og hyggeligt – risengrød, tegnefilm og mormorbesøg er på eftermiddagsprogrammet. Moderen skal også have noget godt, så jeg falder i en gammel klassiker: Elton Johns Goodbye Yellow Brick Road, som jeg ikke har hørt i mange år, men som vitterligt er et skønt nummer. Hør selv efter!

FREDAG: Og så blev det fredag, manden er tilbage i byen, og vi kan snart sove længe igen. Det skal fejres, og jeg kører week-enden ind med Adeles Rolling in the Deep.

Hav en dejlig week-end og husk nu den rigtige underlægningsmusik!

Septemberglæder

Inden efteråret for alvor sætter ind, vil jeg slå et slag for, at vi standser op og nyder september måneds små undere. Sommeren går på hæld, og vi ved godt, det snart er slut. Så meget desto større er glæden, når man finder en solskinsplet og konstaterer, at solen stadig er i stand til at gennemvarme en; når morgenerne begynder samtidig med en selv og man dækker morgenbord med udsigt til en smuk rød solopgang; når frugtskålen bugner af blommer fra broderens sommerhus.

September er fuld af smukke ord. ‘Tusmørke’ – om sommeren  går vi i seng, før tusmørket indtræffer og når ikke at registrere denne tyste overgang fra dag til nat. ‘Løvfald’ – finere kan bladenes lethed og gåen til grunde ikke beskrives. ‘Sensommer’ – i kalenderen er vi nok ude over denne periode, men vejrligt kan vi godt lege det lidt endnu.

I september er hverdagen igen igang efter en sommer med tomme villaveje og lukkede skoler. Cykelstierne fyldes af universitetets nye studerende, aftensskolerne indleder foredragsrækkerne om Kierkegaard, Nordhavnens udvikling og Murakamis forfatterskab, og butikkernes pastelfarvede sommergevandter afløses af uld, tweed og mohair i kraftige, brændte farver. Lethed afløses af temperament.

Nyd september, og syng med på Grundtvigs smukke efterårssalme, når du drager afsted i kølig morgenluft med blå himmel over dig:

“Nu falmer skoven trindt om land, og fuglestemmen daler; alt flygted storken over strand, ham følger viltre svaler”

Glædelig september!