Hundrede udveje i en verden på afveje #14: Januar kræver kunstigt åndedræt

2. januar er i mit liv PER DEFINITION årets hårdeste arbejdsdag. Intet over, intet ved siden af. Det bløde tæppe af julelys, guldkugler og granguirlander er med et snuptag hevet væk under benene på en, og tilbage står man, med bare tæer på det kolde stengulv, og skal have en hverdag til at fungere. På trods. Mørket slutter tæt om en, når man drister sig til at bevæge sig udenfor, pengepungen er slunken, og der venter en lang og kold måned forude.

Det gælder om at holde sindet åbent for de små glæder, for der er seriøst brug for dem i denne tid.

Lykken ville, at dette års anden dag var velsignet med en mørk og glasklar morgenhimmel, hvor et tyndt månesejl på den sydlige himmeldel var flankeret af en stor og skinnende Venus. Et billede, der fastholdt mig i mit pligtskyldige ærinde, da jeg forlod hjemmet lidt over syv om morgenen, og opmuntrende blev hængende foran mig den halve time, det tog mig at cykle på arbejde. Ved Frue Plads hang månen og Venus til højre for kirketårnet på Vor Frue Kirke. Jeg stillede cyklen, kastede et sidste blik på den nu mellemblå himmel og sagde tak for hjælpen og farvel.

Om eftermiddagen var der igen brug for overjordiske kræfter til at holde energien oppe. Café Granola blev på Værnedamsvej blev redningen. I den tætpakkede, halvdunkle cafe fandt jeg på mirakuløs vis en ledig plads i baren, og dér, med argentinske turister på den ene side og en brummende espressomaskine på den anden side, fandt jeg en lomme af varme, selskab og blød jazzmusik, og jeg drak min kaffe i taknemmelig ro.

3. januar kan man finde en mikroskopisk fryd i, at man kom igennem 2. januar med livet i behold, men ellers er øvelsen den samme. Morgenens stjernehimmel var skjult bag skydække; til gengæld brød et orangeviolet lys, efterhånden changerende til rødguld, frem i øst. Øjne og ører skal med insisterende kraft holdes åbne for, hvad der på egen hånd måtte dumpe ned af uventede glæder; det være sig fra naturens side, mennesker omkring eller måske blot den rare fornemmelse af en god nattesøvn. Intet er for småt her.

Og således resten af januar. Et skridt ad gangen. Vi har været her før, vi kommer igennem det igen. Evnen til at glædes og en god portion egenomsorg er i denne sammenhæng helt essentiel.

Udvej nummer fjorten: januar kræver kunstigt åndedræt.

Reklamer