Have you ever seen the rain?

Billede

Lad os se det i øjnene: Det regner. Det regner rigtigt meget for tiden, og det har det næste gjort uafbrudt siden onsdag aften, hvor jeg lige havde overtalt min mand til at hænge vasketøjet ud i haven. Der har det så kunnet hænge lige siden.

Svend Brinkmann ville nok sige, at livet ikke altid er en fest, og at det så absolut er på sin plads at surmule lidt over det forbaskede regnvej, men så let giver vi ikke op! Lad os omfavne regnevejret, lukke det ind i varmen, tage det til os som en længe ventet julegave, og de bedste hjælpemidler til at gøre dette med oprigtig overbevisning kommer her:

  1. Den barnlige: Regn er forudsætningen for verdens mest grundlæggende og basale glæde for børn i alle aldre: at traske gennem vandpytter. Man kan diskutere, om det er endnu skønnere at træde igennem den tynde is på vandpytterne efter en nat med frost, men uomtvisteligt er det, at vandpytter har glædet alle børn gennem tiderne. Og lad os derfor benytte lejligheden til en lille, ikke kattevideo, men barn-med-hund-video, der illustrerer fornøjelsen ved vandpytter.
  2. Den usunde: Ligesom citronsorbet, Riccos iskaffe og kold hvedeøl synes som skabt til solskinsvejr, så føles visse synder bare mere naturlige i regnvejr. Ja, endda mere end naturlige. Påkrævede. Hjemmebagte kanelsnegle – but of course. En god, lang lur på sofaen lørdag eftermiddag. Lidt for behageligt tøj, der ikke strammer – det er ok, skat, det regner jo. Lakridser. Skumbananer. Heksehyl. Chokolade til kaffen. Masser af kaffe. Og te. Der skal være balance i tingene, og når nu det ikke er solskinsvejr, skal det være godt på andre punkter.
  3. Den kulturelle: Gå all in. På alle fronter. Hør solid regnvejrmusik som fx gode gamle Bonnie Tylers hæse, 80’er-tunge Have You Ever Seen the Rain?, Adeles Set Fire To the Rain eller, måske lidt på kanten, men til gengæld festligt: The Weather Girls’ It’s Raining Men. Benyt lejligheden til at læse vores eminente Københavnerpoet Søren Ulrik Thomsen, som – ret mig, hvis jeg tager fejl – ikke har skrevet en eneste digtsamling, der ikke rummer et digt om regn. Begrav dig i historier, der finder sted i regnvejr, eller som om ikke andet har den rette dunkle, skæbnesvangre regnvejrs-eller-noget-der-ligner-stemning. Alice Munroe, Haruki Murakami, Paul Auster, for blot at nævne nogen, der i mine øjne passer bedre til lyden af regndråber på taget end plasken fra swimmingpoolen. Og endeligt kan du jo gense filmen Magnolia og glæde dig over, at det bare er vand, der kommer ned fra himlen.
  4. Den forfængelige: Dit pæne nyvaskede tøj bliver dejligt blødt af at blive gennemvædet af regnvand (ved jeg nu), og din hud har godt af det bløde, kalkfri vand fra oven. Og skadelige, ældende solstråler er der i hvertfald ingen af, mens det vælter ned.
  5. Den husmorfornuftige: Haven har godt af regn, og alt det regnvand, du naturligvis opsamler, kan bruges til at vande blomster med i tørre perioder. Det gør meget mindre ondt at bruge lørdag formiddag på at gøre rent, når det regner udenfor, end hvis solen havde skinnet. Og så ved husmoderen med sin snusfornuft og lange livserfaring, at på et eller andet tidspunkt, før eller siden, SÅ STOPPER DEN %#!§?½! REGN!

 

Reklamer

Chili-majs-suppe med kylling à la Yvette

Majs - chili - hvidløg

Hovedingredienser i suppen: majs, chili og hvidløg

Visse dage vil ikke rigtigt lykkes. Som tirsdag i sidste uge, hvor jeg punkterede på vej hjem fra arbejde og derefter fik lov at tilbringe 50 minutter med at stå i kø i Elgiganten, fordi kunden foran mig skulle have optaget et lån, IT-systemet drillede, og de var underbemandede. Eller onsdag, da høfeberen ramte mig med en hammer klokken 21 om aftenen, samtidig med at den 12-årige fandt ud af, han havde fransk for. Eller torsdag, hvor jeg efter aftensmaden skulle til at frembringe 60 fødselsdagsboller og en chokoladebradepandekage til fredagens børnefødselsdag for derefter at finde ud af, at katten var strandet på naboens høje tag og ikke turde komme ned.

Men der er også dage, hvor tingene lykkes, og blandt andet lykkes det mig i sidste uge at lokke en opskrift på en dejlig suppe ud af kantinens kok. Kokken er en mand af få ord, så mængdeangivelserne var op til mig selv, men her kommer den i Yvettes fortolkning:

Chili-majs-suppe med kylling à la Yvette

Du skal bruge:

  • 1 hel kylling
  • Olivenolie
  • 3 løg, skåret i småstykker
  • 3 fed hvidløg, skåret i småstykker
  • 1 rød chili, uden kerner og skåret i småstykker (start evt. med 1/2 og tilsæt mere til sidst, afhængig af, hvilken styrke du er vant til)
  • 1,5 liter kyllingbouillon (brug kogevandet og tilsæt kyllingbouillonterninger til passende styrke)
  • 1 pose frosne majs (650 gram)

Sådan laver du suppen:

  • Kog kyllingen i saltet vand og pil den i småstykker, når den er til at røre ved. Gem kogevandet.
  • Steg løg, hvidløg og chili ved god varme i olivenolie i ca. 5 minutter. Rør rundt, så det ikke branker.
  • Tilsæt 350 gram majs
  • Hæld 1/2 liter kyllingbouillon over
  • Lad det koge i et kvarter og blend det derefter med stavblenderen.
  • Tilsæt resten af bouillonen
  • Tilsæt kyllingstykker og 300 gram frosne majs
  • Lad suppen koge op og varme igennem og smag til med salt og peber og evt. mere chili.

Suppen er nu færdig – server den med godt brød til. Har man overskud, kan følgende pifte suppen op:

  • ostebrød (brødskiver med et tyndt lag sennep og revet ost ovenpå puttes under grillen i ovnen, til osten er smeltet) – skær evt. i trekanter for syns skyld
  • ærtepure (kogte frosne ærter, der er blendet og tilsat salt, peber og lidt cremefraiche)
  • røde peberfrugter i tern

– eller hvad man nu er vant til at pifte sine supper op med. To ud af tre børn her i huset spiste suppen, hvilket er en høj succesrate for nye opskrifter. De fik så også lovet is bagefter…

Velbekomme.

Chili-majs-suppe med kylling, ostebrød og topping

Yvettes chili-majs-suppe med kylling, serveret med ostebrød, rød peberfrugt og ærtepure

Tips:

  • Tilsæt evt. kyllingevandet hele peberkorn, laurbærblade, krydderurter eller hvad, du måtte have liggende.
  • Vil du have en endnu mere fyldig suppe, kan du nøjes med 1 liter bouillon.
  • Suppen kan også laves med kyllingfilet, der er skåret i småstykker: steg stykkerne som det første, så de bliver hvide på alle sider – tag op og stil til side – tilsæt når suppen er blendet, og lad suppen koge lidt længere, ca. et kvarter.

 

 

Zen og kunsten at overleve juni

Pude med en tegning af afslappede fødder i klip-klapper med lakerede negle

Afslappede sommerfødder – de kan blive dine.

Folk omkring mig i byen er begyndt at få vilde øjne. Hvor vi alle er klar over, at december er en voldsomt travl måned, er det forblevet en offentlig hemmelighed, at juni er næsten lige så slem. Skoleafslutninger, farvel-morgenmad, hvor-skal-vi-hen-på-sommerferie, 700 sager der skal afsluttes, før chefen går på sommerferie plus alt det andet, man har udskudt hele foråret, og nu skal det være! Vi er fuldkomment uforberedte på denne stormflod af kalenderaftaler, og kombineret med høfeber kan det hele være ganske overvældende. Oveni det kæmper vi alle med skuffelsen over, at tropevarmen forsvandt igen – nu var det lige så dejligt.

Der er derfor brug for lidt hjælperemedier, så vi kan få skuldrene ned og trække vejret dybt og roligt. De kommer her:

Vi skriver jo kun den 10. i måneden, så er der overskud på kontoen endnu, kan jeg på det varmeste anbefale brunch på Restaurant BIOM i Fredereciagade. Nu sidder der måske nogen derude, der ikke gider mere brunch; ikke flere store platter med laks og yougurt og tørre amerikanske pandekager oveni hinanden, serveret på en larmende café med mælkeskummeren på espressomaskinen som hidsigt lydtæppe. Netop derfor skal I lægge vejen forbi BIOM, der byder på et smukt, enkelt og tyst lokale, med udsigt til Nyboders okkergule bygninger, og med en delikat brunch kreeret af RIGTIGE kokke (som rettede min udtale af porcheret æg – det kan vi lide). Og så der det hele i øvrigt økologisk – selv malingen på væggene – uden at det af den grund bliver fodformet eller for rustikt. Men lad være med at tage børn med. Jeg tror ikke, de ville gøre sig i den dæmpede atmosfære. Jeg spiste der i tosomhed med en dejlig mand, og den model kan godt anbefales.

Når de basale behov er opfyldt, er det sjælens tur. Ad omveje faldt jeg over en bog af Desmond Tutu: Ingen fremtid uden tilgivelse , der handler om Sydafrika efter apartheid, nærmere bestemt om Sandheds- og Forsoningskomissionen, der skulle bringe det splittede land videre i slutningen af 90’erne. Meget zen er der ikke over beskrivelserne af de forbrydelser, der fandt sted under apartheid – det er ganske rystende – men så meget desto mere må man tage hatten af for det kæmpemæssige arbejde, der blev lagt i at få forbrydelserne frem, så det blev muligt at tilgive og komme videre. Forsoning var kodeordet. Et andet kodeord, der går igennem bogen, er det afrikanske begreb UBUNTU, der i bogen beskrives således: A person with ubuntu is open and available to others, affirming of others, does not feel threatened that others are able and good, for he or she has a proper self-assurance that comes from knowing that he or she belongs in a greater whole and is diminished when others are humiliated or diminished, when others are tortured or oppressed, or treated as if they were less than who they are. På dansk er det nok noget i stil med overbærenhed, overskud, storhed og en følelse af gensidig forbundethed. Jeg ved af erfaring, at UBUNTU er svært at få i gang, når man er travl, træt eller sulten, men jeg tror fuldt og fast på, at det er et spørgsmål om øvelse. Og ellers kan man jo søge hjælp hos glade Ole Henriksen!

Vi tager også lidt musik med. I bunden af min taske har der et par måneder ligget et udklip fra Politiken med begyndelsen på en musikanmeldelse. Den lyder: Med sømandsviser, hornblæsende Memphis-soul og lidt hjælp fra Nirvana har Sturgill Simpson skrevet et berusende smukt album til sin lille søn hjemme i Nashville. Det lyder jo besnærende, og jeg har langt om længe fået taget mig sammen til at lytte til musikken, som er ganske fin. Prøv f.eks. Breakers Roar eller In Bloom.

Så glem for en stund næste uges hektiske kapløb med tiden og udnyt, at der ifølge DMI skulle vise sig en del solstråler i weekenden, man kan nyde iført lange bukser og varm trøje. Og naturligvis med en god kop kaffe.

Best wishes,

Yvette

 

 

 

Summer by night

Lørdag kl. 18 tog jeg afsked med min mand, der snakkede med naboen henover hækken. Det var 28 grader og jeg havde bare ben og åbne sandaler. Cyklede gennem et dovent, solbeskinnet Nørrebro, hvis langsommelige tempo sikkert skyldtes, at de mest energiske var draget til Distortion på Refshaleøen. Mødtes med to veninder ved Kongens Nytorv blandt turister på slingrende bycykler, en gruppe piger på polterabend med en oppustelige dukke på slæb og sommerglade københavnere.

Kølede af i Geists fine gårdhave med kolde drinks og skålede på den ene venindes næsten traumatisk ubehagelige, men nu vel overståede afsluttende eksamen. Drog videre ud i sommeraftenen til Nyhavn, hvor vi slog os ned i Gorms italienske kælder, som var lige så hed som byen udenfor. Nød strømmen af italienske småretter, der fandt vores bord sammen med rødvin og læskende vand, og kom godt omkring hele verden: freebleding (vi springer over, tak), kringlede familierelationer (kender vi alle og er en del af showet), arbejdets lyksaligheder og nogle gange mangel på samme, og pubertetsdrenge og deres uendelige surhed, som vi heldigvis glemmer alt om, når de sover sødt. Amerikanerne ved bordet bag os nåede at komme, spise deres pizzaer og gå igen, mens vi sled os igennem den omfangsrige menu med det sigende navn Italienertæv og bestilte vand og vand og vand og endnu en flaske vin, mens vi svedte og mindedes sjove hjemmevideoer, hvor folk slår sig bare en lille smule, og vi grinte så meget, at de andre i restauranten vendte sig om.

Til sidst var maverne fulde, de andre borde tomme og tjenerne i gang med at rydde op. Fandt tilbage til Kongens Nytorv og fik første parket til det spirende sommernatteliv fra et bord på fortovet under markise og varmelampe. Drak kaffe, drak vand, blev overdøvet af en pralende sportsvogn, der gassede op, skævede i al diskretion til en glad og beruset skuespiller, snakkede om smykker og drømte om flere og prøvede at strække natten, så den aldrig stoppede.

Cafeen lukkede, lamperne slukkede og jeg konstaterede, at det havde været for optimistisk at tro, at vandflasken i cykelkurven ville overleve en aften i Nyhavn. Drog hver til sit på cykel og med metro, og jeg kunne mærke, at varmen endnu steg op fra asfalten på Nørrebrogade, da jeg kørte hjem gennem natten. Det var 19 grader, livet var let og jeg var tæt på at føle mig lige så udødelig, som da jeg var 21.

Kom hjem til et sovende hus, der kogte af varme, og blev modtaget af en søvnig kat, der strakte sig og håbede på, at madskålen ville blive fyldt af den nyankomne.  Tjekkede, om der stadig var liv i østershattefarmen. Det var der. En besked tikkede ind fra den ene veninde, der sagde godnat til os andre med Søren Ulrik Thomsens ord: København er den samme som før, hvis man da nogensinde kan sige det om en by, og Jeg. Er. Her. Nu, men jo også altid et andet sted.

 

 

 

Happy Autumn

Efter en i sandhed enestående sommer er det med sindsro og fuldkommen accept, vi her i salonen kan konstatere, at kalenderen nu skriver 20. september, hvilket i flere tidsregninger regnes som efterårets begyndelse. Man skulle være et utaknemmeligt skarn, hvis man vovede at beklage dette – vi har fået vores varmekvote opfyldt i år, så lad blot mørkningen, køligt blæsevejr og regn holde sit indtog. Tiden er nu kommet til de indendørs sysler, stearinlys, uldne sweatre, varme vanter, eftertænksomme tanker og opbyggelige samtaler. Skulle nogen derude have lyst til at begrave sig i en god bog, kan jeg anbefale Donna Tartts “Stillidsen”, som med sine 800 sider godt nok kræver sin kvinde m/k at komme igennem. Men når nu man ikke skal bruge aftenerne på at nusse i haven eller hænge ud i byens lune gader, burde tiden også være der – historien er god og medrivende, og jeg havde det, som om jeg havde været i biografen og se en fængslende helaftensfilm. Bogen har fået næsten udelt positiv kritik i Danmark, mens udlandet har været lidt mere delt. Pyt med det. Skulle man være til lidt kortere historier, vil jeg anbefale Alice Munros novellesamling “Dear Life” – jeg er kun midtvejs igennem den, men har allerede fornemmelsen af at have udvidet bekendtskabskredsen med en broget samling skæbner med finurlige forhistorier. Den findes naturligvis på dansk, men fordelen ved at læse den på engelsk er, at man med dette fremmedsprog får en følelse af at bevæge sig uden for landets grænser – helt gratis. Stor glæde har jeg også fundet i at begrave mig på sofaen med en stak tegneserier fra biblioteket – Nikoline Werdelin, Sten og Stoffer og Pondus, for at nævne nogle af favoritterne. Ægte afslapning!


En anden absolut sikker efterårs-crooner (og her snakker vi måske især livets efterår) er Leonard Cohen, der på mandag bringer sin 13. plade på gaden. Et smugkig afslører, at vi kan forvente os sikker velkendt og uovertruffen Cohen-melankoli – lyt bare her: Almost Like the Blues

Og rammer efteråret dig alligevel på den hårde måde med mismod, depression og træthed , så prøv med lidt sand virkelighedsflugt. Forleden læste jeg om dette nyåbnede hotel i London, og hvis vi for en stund ikke forholder os til realiteterne (læs: prisen på 348 £ for en enkelt overnatning), men nøjes med at nyde billederne, så kan man næsten ikke andet end at blive i godt humør: The Ham Yard Hotel in London Jeg ser for mig, hvordan jeg efter en smuk efterårsdag i London med besøg på Tate Gallery, et lille smut omkring Notting Hill, kaffe i Kensington-området og en rar lille slentretur i Hyde Park vender tilbage til en omgang five-o’clock-tea på hotellet. Jeps, det skulle nok være rart.

Et sidste efterårstip – og det bringer jeg, fordi den sidste måneds tid har bragt mig uhørt mange gode selskabelige stunder – er at bruge de mørke aftener eller regnvåde dage i selskab med de gode venner, man alt for sjældent ser. Formiddagskaffe en times tid eller to, uhøjtidlige middagskomsammener med mad, rødvin og kage, mens man får vendt afstemningen i Skotland og tidens hårtrimningstendenser, en kop te en hverdagsaften, hvor man puster ud over hverdagen med en ligesindet (er du til mælk theen, kan jeg anbefale en assam-pushkin-blanding – salonens foretrukne for tiden). Alt bringer varme i hjertet og kan anbefales.

Med ønsket om et dejligt efterår.

Det Danske Midsommerparadoks

Meget sigende har Holger Drachmanns smukke sang “Vi elsker vort land” aka “Midsommervisen” to melodier; den oprindelige og lidt svære melodi skrevet af Peter Erasmus Lange-Müller i 1885, og Shubiduas lettere og mere skrålbare version. Sigende er det, fordi det illustrerer den danske Skt. Hans Aftens tvesidede Janusansigt  – på den ene side en smuk, stemningsfuld og klassisk dansk sommeraftenbegivenhed, og på den anden side en mere, skal vi kalde det… folkelig oplevelse, hvor ens første tanke ikke går til P.S. Krøyers Sankt Hansblus ved Skagen Strand, men nærmere til Benny fra Olsen Banden, EM i 1992 og Fru Kristof.

En kær veninde har beskrevet det så rammende:

“Den aften er altså et paradoks – på den ene side har vi Drachmann med stor hat ved bålet på Skagen Strand og på den anden side… ja, familien Danmark for fuldt udtræk incl. videotøfler, ølvom, smøger, grimme t-shirts, masser af fadbamser, forkullede klamme pølser og skoddet musik ud fra højtalerne på det mobile skurvognsanlæg.”

Og, ja, ideelt set så jeg også gerne mig selv stå ved den danske kyst i hvide hørklæder, omkranset af kulturpersonligheder og med højstemte dialoger som lydtæppe, men virkeligheden er, at børnene gerne vil til hoppeborg og popcorn i Utterslev Mose, og så er det da det, vi gør!

Lidt dansk-sommer-mormor-nostalgi i kraft af hjemmelavet hyldeblomstsaft skal jeg dog nok få krydret aftenen med, og på den måde vil jeg ihukomme barndommens Skt. Hans-aftener i min mormor og morfars sommerhus i Høsterkøb, hvilket på sin vis ikke var så langt fra den Drachmannske ånd. Og hyldeblomsterne blomstrer lidt endnu, så lad os benytte lejligheden til at genopfriske opskriften:

HYLDEBLOMSTSAFT:

– 20 klaser hyldeblomster

– 1 kg sukker

– 2 spsk. citronsyre

– reven skal og saft af 2 økologiske citroner

– 1 liter kogende vand

– 1 tsk atamon

Det hele hældes i en skål og stilles i køleskabet 4-5 dage, inden det filtreres gennem et klæde og hældes på skoldede flasker.

Der findes alskens variationer af denne opskrift. Nogen skyller hyldeblomsterne først (det gør jeg ikke, for så forsvinder en masse af det fine støv – jeg fjerner blot de mest synlige urenheder), nogen undlader atamon (det gør jeg heller ikke, men kunne nok godt, for vi drikker det hurtigt), og i år har jeg ikke brugt citronsyre, for det er pt. ikke til at opdrive i Storkøbenhavn (tilføj en ekstra citron, så går det nok). Men lige meget hvilken variant, du vælger, så er resultatet en drik, der smager af dansk sommer, som vi helst husker den: sol, sand, lyse aftener, blomstrende rosenbuske, glade studenter i hestevogne, børn med sommerknæ og spandevis af jordbær. Drik saften enkelt, blandet op med koldt vand, eller giv den hvidvin, danskvand, mynteblade, citronskiver eller hvad du nu lyster. Men tøv ikke for længe, for om lidt er hyldeblomstsæsonen forbi.

Hav en rigtigt dejlig Skt. Hans – med Drachmann eller fadbamser.

 

 

Tour de Nord-Ouest eller Hende den lidt kedelige fra IT

Galleri

Dette galleri indeholder 3 billeder.

Forrige søndag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, besluttede jeg at cykle en tur. Og det skulle ikke være en hvilken som helst tur. Det skulle være en tur ad anonyme veje i oversete områder. Og det skulle være … Læs resten