Dagbog fra et lukket land. Dag -1.

Det er onsdag den 11. marts 2020, det er aften, og jeg sidder og hænger og tager mig sammen til at gå i seng. Jeg har haft nogle lange dage på arbejde de seneste par dage og vågnede kl. 3.21 i morges efter en forvirret drøm og faldt alt for sent i søvn igen. Så sengen kalder, selvom klokken kun er otte om aftnnen. Min mand er taget ud og handle, da vi manglede stort set alt, og jeg er ham evigt taknemmelig for at være så aktiv, for jeg kunne ikke engang mønstre energi til at skrive indkøbsseddel. Min datter kommer ned i køkkenet og spørger, om jeg har hørt, at alt lukker ned. Vi finder pressekonferencen på DR’s hjemmeside, og jeg ringer til min mand og foreslår, at han køber lidt ekstra ris og flåede tomater. Bare lige for at være lidt ekstra polstret. Senere betragter jeg reportagerne fra supermarkederne, hvor folk går amok i at købe toiletpapir og brød, og jeg føler en snert af skam over det med risene og de flåede tomater. Vi diskuterer med børnene, om de skal i skole, og vi kan ikke komme på aula for at tjekke eventuelle meldinger fra skolens side. Vi ender med at lytte til statsministerens opfordring om at holde børnene hjemme og beslutter, at de ikke skal i skole. Den mindste er 11 og den ældste 18, så de kan sagtens være alene hjemme. Jeg er lidt på mailen og skriver sammen med min chef og kolleger. Lukker ned kl. halv elleve. Glæder mig over, at vi nåede til tandlægen med den yngste i dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s