Mit hoved er fyldt med alt det, jeg også ville fortælle dig på falderebet. Alt det, der er poppet op de sidste 14 dage. Strøtanker. Absolut rodet og i uskøn forening – akkurat lige som mængden af glade, trætte og overvældede rejsende her på færgen – kommer det her:

Jeg kom i gang med yoga med Karen Pallisgaards Begynderyogabogen. Nem og pæn bog med gode programmer, som hjælper dig i gang hjemme på dit eget gulv. Bliver du grebet af det, kan en yogamåtte være rar at have. Anders Haarh Rasmussen har skrevet ”En fortælling om at være træt”, som er en inspirerende bog, dels om hans problem med altid at være træt, dels hvordan han tog på retreat i Indien for at gøre noget ved det. Han kommer bl.a. ind på Hartmut Rosas resonansbegreb, der handler om, hvordan man genskaber følelsen af genklang i sit liv. Bente Klarlund og Mikkel Wold har skrevet Krop og sjæl og meningen med livet, der også inviterer til gode overvejelser om mening, lykke og etik. I en helt anden boldgade fandt jeg Mark Mansons Kunsten at være f*ucking ligeglad forfriskende. Hans hovedbudskab er, at livet er fuld af problemer, og det handler om at vælge de rigtige problemer at bøvle med.

At gå er rigtigt dejligt, hvis du ikke har opdaget det. Luften og den rytmiske bevægelse skaber god tankevirksomhed. Når jeg har ondt i kroppen, går jeg til Body-SDS, selv om det både kan være dyrt ikke særligt rart, mens det står på. Meditation er jeg aldrig rigtigt kommet i gang med, men dem, der praktiserer det, har stor glæde af det, og du kan jo starte med at sætte dig ned og tælle din vejrtrækning i tyve minutter – så er du i gang. Er du til den slags, kan det give lige så meget ro i hovedet at gå i kirke – find en smuk kirke, og helst en med en dygtig præst. Personligt er jeg vild med Marmorkirken i København. Og ellers kan et smukt museum (Davidssamlingen eller Glyptoteket i København, fx) give samme følelse af ro og skønhed. Det sammen gælder klassiske koncerter, og en requiem er altid storslået – der er fire af dem: Mozarts, Verdis, Brahms og Faurés). Storladne alle sammen. Du skal spise ordentligt – det ved du sikkert godt. Jeg er aldrig kommet af med min sukkertrang, men jeg holder den i ave ved en simpel regel om kun at spise sødt i weekenden (som i den sammenhæng først starter fredag aften). Det fungerer for mig, og bliver jeg inviteret ud og spise en tirsdag, giver jeg mig selv dispensation, for jeg elsker desserter, og der skal være mening med galskaben. Kød har jeg af flere grunde skåret ned på, mens jeg til gengæld hopper over enhver form for diæt, der gør madlavning til en højere videnskab. Skal jeg tabe mig, skærer jeg ned på aftensmaden, og spiser ekstra mange bønner og linser et par uger. Det plejer at virke. Apropos mad kan jeg anbefale Kogebogeriet i Guldbergsgade, der har mange skæve kogebøger – fx. er jeg blevet rigtig glad for “Mad, der får folk til at tale sammen”, som de introducerede mig for.

Kæledyr kan jeg kun anbefale, at man får, selv om det rationelt set ingen mening giver, fordi det bare er at bede om mere arbejde. Men nu er der andet i verden end rationelle argumenter, og det er fyldt med så meget glæde at have et kæledyr. Hunde giver nok mest nærvær, katte mest frihed, men marsvin og kaniner også skønne. Jeg læste engang, at man ikke kan være vred, når man 1) ser en sjov film og 2) aer et dyr, og det er rigtigt – dyr er max afslappende, og ifølge eksperterne udløser det at ae et dyr velværehormonet oxytocin. Aner ikke, om det passer, men det lyder fornuftigt.

Brug din tid og dine penge på noget, der giver mening for dig. Hjælp andre – verden har brug for, at vi hjælper hinanden, og det at hjælpe giver dig større lykkefølelse end nye sko. Tro mig. Glem ikke at være kreativ – hvis du elskede at tegne som barn, er der ingen grund til at lade være, bare fordi du er blevet voksen. Grin ofte, og hvis der ikke er meget at grine af, så gå ud og led efter det. Det er vigtigt. Kast dig ud i de kampe, der er værd at kæmpe – og lad de andre ligge.

Færgen er i havn om få minutter. Tak for denne gang.