Hundrede udveje i en verden på afveje #17: Husk at undre dig

I morges sad jeg på færgen fra Århus til Odden sammen med alle de andre sjællændere, der havde været til konfirmation i Jylland, og sammen med jyderne, der skulle til konfirmation på Sjælland. Avisen var læst, den medbragte te drukket, og jeg nægtede at slutte mig til gruppen af mennesker, der sad bøjet over telefonen, så jeg lagde hoved tilbage og stenede. Kiggede på folk, der gik forbi, eller som stod i kø til en kop caffe latte til 45 kroner. Og lod tankerne dukker op i mit hoved, vende en omgang, og passere videre.

Jeg spekulerede over, om det var trendy for mænd med bare fødder i Birckenstock-sandaler. Eller om det bare var udbredt. Eller om jeg slet ikke kunne konkludere noget ud fra tre mænd i kaffekøen. Jeg spurgte mig selv, hvor mange af kaffekunderne, der i øvrigt kendte til Espresso Houses dunkle fortid, og om de i givet fald var ligeglad. Jeg lyttede til en far og en bedstemor, hver med en tre-årig i hånden, der udvekslede erfaringer om børnehave og dagpleje, og jeg konstaterede, at jyder bare lyder mere velovervejede, når de taler. Er det den lidt lavere hastighed, der spiller ind, og ville det hjælpe på mit flade københavnske, at jeg talte langsommere, eller ville det bare blive mærkeligt? Jeg undrede mig – for jeg ved ikke hvilken gang – over, hvorfor der altid er for få dametoiletter, så vi kommer til at bruge vores dyrebare tid på at stå i kø, mens mændene synligt lettede defilerer forbi. Jeg kiggede på plakaten på væggen og fandt det svært at fatte, at man med succes kunne udbrede et ord som Kombardo, og lugten af hvidløg fra manden ved nabobordet fik mig til at spekulere over, om jeg udsendte en lige så kraftig odeur, når jeg havde spist hvidløg. Og jeg reflekterede over, om mine gulerødder og medbragte boller ville gøre mine børn stamkunder i kiosken, når de engang tjente deres egne penge.

Så døsede jeg hen, og snart var vi ved Odden, og Kombardo-sangen gjaldede over dækket. På turen henover Sjælland nød jeg synet af de knaldgule rapsmarker og tænkte, at der er noget saliggørende ved at give sig tid til at undre sig i det stille. Vi taler ikke om en banebrydende, Einsteinsk undren over, at lys skulle være en bølge og ikke en partikel. Ej heller den passivt-aggresive form for undren (jeg undrer mig VIRKELIGT over, at vi ikke er blevet informeret om, at der ville blive lukket for det varme vand i weekenden), hvor man blot misbruger ordet til at udtrykke, at man er meget utilfreds. Nej, det handler om den undren, der kun opstår, at man er nærværende og tilstede i verden og faktisk interesserer sig for, hvad der sker omkring en. Undren om stort og småt, vigtigt og – tilsyneladende – uvigtigt, seriøst og sjovt. Undren bygget på en oprigtig åbenhed over for, hvad der måtte være af forklaringer. Forklaringer, som man ikke selv har udtænkt, og som måske tvinger en til at revurdere sit syn på dette og hint.

Den form for undren kræver tid. Det er, når man dovent sidder på en sandstrand og lader sandet glide gennem fingrene, at man kommer til at tænke over det ufattelige i, at der efter sigende er lige så mange stjerner i universet som sandkorn på jorden. Det er, når man har al tid i verden til at spise morgenmad en søndag formiddag, at man får vendt, hvorfor tebirkes hedder københavnerbirkes, når man krydser Storebælt. Og hvorfor der er huller i midten af en bagel. Det er, når jeg sidder i min brors sommerhus ved bålet om aftenen og funderer over, hvorfor jeg har det, som om jeg befandt mig på farfars bondegård for en evighed siden, indtil jeg kommer i tanker om, at det er duften af bygmarker, der kaster mig tilbage til barndommen somre.

Det er dejligt at undre sig. Det gør verden større og dybere. Og det vidner om, at man er tilstede lige nu.

Udvej nummer sytten: Giv dig tid til at undre dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s