Længe har jeg anet, at dette forår ville få december måned til at virke som een lang yogatime. Inden for fem uger står den på to børnefødselsdage og tre konfirmationer, herunder en på den anden side af Storebælt samt en, vi selv skal afholde. Min kalender er fyldt med lister, på opslagstavlen og køleskabet hænger billetter og bon’er og kort, der skal skrives glade lykønskninger i, og selv arbejdskalenderen har påklistret diverse påmindelser om ting, der skal købes på vej hjem. I den ene ende af spisebordet hersker gavebordet fra den 11-åriges fødselsdag i forrige uge, og på reolen ligger æsken med påskepynt og venter på at komme i kælderen. Af og til tager den sig en snak med stakken af Anders And-blade, der ikke helt ved, hvad den venter på, men til gengæld har ligget der siden marts. I april havde vi besøg af en gymnasieelev fra Slovakiet, og de fine gaver, hun bragte os, gør påskepynten og Anders And-bladene selskab, sammen med støvet, der efterhånden har sluttet sig til, og et uafsluttet bamse-syprojekt. Og sådan ser der ud i resten af huset – bunker og ting, der venter på, at et overskudsramt menneske passerer forbi og tænker Hov, du skal da i pap-containeren eller Jeg lægger lige dig ned i den kommode, du ligger ovenpå.

Rod er indbegrebet af en ond cirkel. Man orker ikke lige at rydde op, for der er vigtigere ting at tage sig til, og mens man kigger på rodet bliver man en smule mere træt indeni og gider I HVERT FALD ikke at rydde op, når man har en ledig stund. Umærkeligt sniger rodet sig ind på listen med alle de andre opgaver, man skal ordne, og får dem til at virke lidt mere uoverskuelige og trættende, og selvom rodet ikke har fået sin selvstændige plads på listen, hænger det hele tiden tungt ind over, som en mørk sky i horisonten, der garanteret bliver til et gevaldigt regnskyl på et tidspunkt.

Og ikke nok med, at rodet dræner en for energi til at tage sig af det, det opfører sig også så tarveligt, at det genererer mere rod. Når entreen alligevel roder, gider man ikke gøre sig umage med at stille sin taske på plads, næ, det står ligefor at dumpe den oven i den store klump af vinterstøvler og gummisko, der er groet frem. Hvorfor skulle man gøre sig den umage at følge avisen til papircontaineren, når den lige så godt kan lege med de andre gamle aviser på gulvet i gangen.

En parasit, det er, hvad rodet er. Det suger energien ud af dig og breder sig umærkeligt, og en dag kigger du på dig selv i det kalkplettede spejl og tænker Hvem er den gustne slapsvans med dårlig holdning, der står og skuler?

Hvad er udvejen? spørger du. Og havde jeg været din strikse latinlærer, havde svaret været Snap out of it! Tag dig sammen og lad være med at klynke. Men moralske opsange og udskamning gør i det lange løb sjældent verden bedre, hvis du spørger mig, og måske er er der en helt fornuftig grund til, at man ikke får gjort noget ved sagerne. Måske har man brug for den halve time på langs med avisen og en kop te. Måske er man nået til bristepunktet for, hvor mange pligter man kan fylde sit liv med, hvis man også skal se sig selv som værende andet end en protestantisk arbejdshest. Måske må man bare erkende, at det rationelt set havde været smart at sætte en time af til at komme bunkerne til livs, men mennesket er andet end rationelle kalkuler, og modstanden mod at rydde op kan ses som en stille markering af ens grænser for, hvad man gider stille op til af kedelige opgaver i dette liv.

Hvis du kan mobilisere lidt energi til at komme bunkerne til livs, så gør for Guds skyld det. Du vil få det bedre af det. Ingen bliver glad af at kigge på en vase med visne blomster. Og hvis ikke du kan, så accepter, at alting kører lidt på halv kraft for tiden, og klap dig på skulderen for blot at være et menneske. Sæt dig demonstrativt midt i kaosset med en æske fyldte chokolader og en stor kop kaffe og vis, at det er dig, der bestemmer! Og mind dig selv om, at alt er en fase, og en dag tager Fanden alligevel ved dig og du får styr på sagerne på halvanden time, mens du hører Elton John for fuld hammer.

Det siger jeg til mig selv imens.

Udvej nummer 16: Ryd op, hvis du orker – eller lev med rodet.