Jeg under dig…

… et køkkenbord fuld af æbler og pærer og kvæder, sågar, som søde naboer og familiemedlemmer har foræret dig fra deres bugnende træer, fordi de selv er ved at drukne i nedfaldsfrugt. Roen, der indfinder sig i dit sind fredag efter midnat, når datteren er vel hjemme efter sin første gymnasiefest. En tur gennem Kongens Have tidligt lørdag morgen under en svagt blå septemberhimmel, efter der er ryddet op, og inden alle de andre kommer. Udsigten over smukke København og lidt af Sverige fra Mærsk Tårnet på Nørrebro (tag elevatoren op til 15. etage, hvor der er åbent for offentligheden). Et par sider i Det værste og det bedste af Søren Ulrik Thomsen hver aften, inden du slukker lyset. Visheden om, at det er efterårsferie om fire mandage. Lettelsen over, at krilleren i halsen gik i sig selv igen i stedet for at bryde ud i fuldbyrdet ondt i halsen. En nybagt bolle med brombærmarmelade, som din veninde har lavet af vilde bær fra skoven. Den stille, tappende lyd af regn på ruden, når du er vel indenfor og ikke behøver gå ud før om lang tid. Den tilfredse fornemmelse i krop og sind af at have overvundet dig selv og svømmet en kilometer i en overfyldt, klorlugtende svømmehal mandag aften. Kattens (mærkeligt tidlige) vinterpels, som du frydefuldt kan lade dine fingre begrave i, indtil hun bliver træt af det og skrider. En kryds-og-tværs i skødet lørdag eftermiddag, som får dine øjne til at glide i, så du ender med en velfortjent lur oven på en aktiv uge. Formfuldendt britisk udtale, forfriskende langsomhed og synet af mennesker, der konstant snakker hen over en kop te, i Netflix-serien Doctor Foster. Og direkte inspireret heraf: den fyldige smag af god, sort te med sødmælk i. Ikke minimælk. Sødmælk. Lykken ved en helt ny notesbog, med uplettet omslag, blanke sider og masser af plads til drømme. Tanken om, at det mørke, der omslutter dig, når du står op, er væk igen til næste forår. Glæden over årstidernes skiften, at du også trækker vejret i dag, at du har tag over hovedet og mennesker omkring, som står klar til at omfavne dig på en dårlig dag.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s