Ser man sig selv som et kultiveret og oplyst væsen, kan det at få børn godt give en fornemmelse af at blive sendt til tælling. Vi går i biografen for at se Olsen-Banden som tegnefilm, Ipad’en bliver spammet til med Super Mario, Angry Birds og Minecraft, og den foretrukne musik i hjemmet er MGP og sydkoreanske ørehængere. Så meget desto større er glæden over, at maj måneds kulturelle oplevelser i København skyldes mine børn.

Snup en tur på elefanten

Det startede med en Tivoli-tur en lørdag aften i starten af maj, hvor der var Musikskoledage i Tivoli, som min datter skulle deltage i. Efter en fin strygerkoncert nød vi at opleve mørket falde på over København og Tivoli, og det er i skumringen, at Tivoli bliver særligt magisk og tager sig ud fra sin mest eventyrlige side. Gamle karrusseller, svævende ballongynger, gammeldags bolcher, kulørte lamper, klistrede  candy floss i lyserøde nuancer. Stille er der ikke i denne nostalgiske lomme – luften er fuld hvin fra rutchebanerne, musik på Plænen og forbipasserende biler på H.C Andersens Boulevard – men larmen bliver aldrig anmassende. Så dejligt. Man får helt lyst til at være en nydelig, ældre dame på 85, der spadserer adstadigt rundt blandt løjerne, mens hun nyder synet af de udsprungne blomster og lysene på Det Kinesiske Tårn.

Det Kinesiske Tårn med de mange lamper

Lidt mere folkeligt, men overraskende nok ikke dårligere var en kulturfestival på den lokale folkeskole i sidste uge. Her fik jeg blandt andet for første gang oplevet den musikalske genre “stomp”, om hvilken jeg ikke vidste mere, end at det var vist var noget med at slå på trommer. Nu ved jeg, at aktiviteten er en blanding af dans og musik og ofte involverer lettere alternative “musikinstrumenter” som skraldespande, zinkvaske og koste . Tre umanerligt energiske mænd med trommestikker og spande og hvide jakkesæt trommede i den solvarme skolegård, så sveden sprang, og vi kom alle i kontakt med vores indre stammekriger. Er du lige så uvidende om stomp, som jeg var før denne fyrrige oplevelse, så oplev Stomp Up Front her:

http://www.stompupfront.dk/#prettyPhoto/1/

Til sidst blev jeg da for alvor rystet ud af min musikalske komfortzone, da rapperen Babak Vakili kom på scenen i skolegården. Glad Nørrebro-fyr, der på den ene side taler på den måde, man nu engang forventer en københavner med udenlandsk navn taler, men som på den anden side overraskede ved at synge sange, der faktisk lød… helt vildt godt! Og som befriende nok skriver tekster, der ikke handler om lette damer og beskidte penge, men i stedet om kærlighed og menneskers svære relationer. Tilført et svedigt beat – jamen, så bliver det da ikke bedre!  Kom i kontakt med din indre rapper og lyt med her:  Når alt kommer til alt  eller her: Falder ikk’ for dig. Babak Vakili har netop udgivet et nyt album, som han er så venlig at dele med os gratis: Ord er som vind. Politiken har også skrevet om ham – læs med her og mor dig over Per Marquard Otzens illustration: Danske politikere fremmedgør ungdommen

På den måde startede jeg måneden som en 85-årig dame med vandonduleret hår, og sluttede den som 17-årig nordvest-rapper. Sådan er København så mangfoldig i maj måneds varme.