Kronprinsensgade

Som opfølgning på sidste uges beretning om mit glædelige, virtuelle møde med en ung studerende kan jeg fortælle, at der i tirsdags kom et bud på mit arbejde med en cellofanindpakket vin-chokolade-opstilling. Det har jeg aldrig prøvet før, så jeg blev i sandhed overrasket. Vedhæftet var et lille kort, og minsandten om det ikke viste sig, at det var virtuelle veninde, der bare endnu engang ville sige tak for hjælpen. Det havde hun naturligvis ikke behøvet, men dejligt var det, og det gav endnu en lejlighed til at sende positive vibrationer gennem cyberspace. Min kære mand ringede mig i øvrigt op forleden dag på arbejde, fordi han mildest talt var utilfreds med, at han havde fået en hasteopgave, der betød, at han kom sent hjem. Jeg klarede naturligvis biksen selv derhjemme om eftermiddagen, men forventede naturligvis ikke at få verdens gladeste mand hjem. Da han så trådte ind ad døren lidt over 9 om aftenen, var han i fint humør, og det kunne man jo godt undre sig over. Han fortalte så selv, at han på vej ud af døren på arbejdet havde tænkt, at det jo ikke nyttede at bringe sit dårlige humør hjem til resten af familien. På vejen hjem havde han passeret en løber, som han havde råbt noget rosende og opmuntrende til, og det var løberen blev synlig glad for. Og så blev min mand selvfølgeligt også glad. Og så har vi den igen – hjælp en anden, og bliv et gladere menneske. Har selv på samme konto fulgt to italienske turister gennem byen for at komme ud af en mellemfornøjet sindstilstand. Lidt snik-snak om København og Napoli og 5 minutters gåtur – og ud kom to tilfredse italienere og en ikke-længere-mellemfornøjet dansker.

Alle disse ord om hjælpsomhed og glæde passer som fod i hose til den udadvendte og optimistiske årstid, vi snart går i møde. Er marts lig forår i din begrebsverden, vil jeg henlede opmærksomheden på, at man nogen steder i verden – f.eks. i Frankrig – regner foråret fra den 21. marts (jævndøgn) og så fremdeles. Således starter sommeren 21. juni (passer godt med, at juni tit er overraskende kold), efterår starter 21. september (passer godt med vores ofte lune sensommer), og vinteren 21. december. Så bliv nu ikke alt for skuffet, hvis den ikke står på milde vinde og åbentstående jakker i morgen. Der er 3 uger til, og i den tid kan man jo så nyde de sidste rester af vinterlige glæder – stearinlys, gode gryderetter, mørk rødvin og kraftige teer.

Og apropos te faldt jeg over en perle af en bog: “Afternoon Tea” af Stine Hincheldey Alwén, der er med til at drive A.C Perch’s Thehandel i Kronprinsensgade i København og nu også Århus. Verden mangler jo ikke koge- og opskriftsbøger, men denne er et skoleeksempel i en god en af slagsen. Først lidt fakta om the og derefter en række enkle opskrifter på alskens kager – nogen gange ledsaget af lidt tekst om kagen, men uden det kammer over. Og så er bogen i øvrigt spækket med de skønneste billeder. Bogen giver desuden sit bud på, hvilke theer, der egner sig til hvilke årstider, så er man meget forårshungrende, kan man jo passende proviantere, så man er HELT klar 21. marts! I salonen er vi meget glade for Panyong med hvid the (kan med rette drikkes her i slutningen af vinteren) og – for de mere forårskåde – hvid tempelthe (bare navnet er jo skønt…).

Skal der sødt på bordet, kan man passende kaste sig ud i delikatesser fra ovennævnte bog. Vi nævner i flæng: mini-marengstærter med citroncreme, bananmuffins med matchatopping, chokoladescones og After Eight kage. Kunne man så støve et par gamle, men velpudsede lysestager op, en smuk dug, og tynde the-kopper, er det næsten som at hoppe ind i bogens fortryllende five o’clock tea-stemning.

Til sidst en god roman: Anna Gavaldas “Bare sammen” handler om fire lidt specielle skæbner i en stor lejlighed i Paris: en anorektisk og kunstnerisk kvinde i tyverne, en aldrende dame, en utilpasset kok og en ung fyr, der ville have fundet sig mere hjemme i en aristokratisk fjern fortid. En på samme tid lidt barsk og meget indtagende krønike om fire personligheder, og selvom den både rummer død, dårlige barndomsminder og slidte mennesker er den i sidste ende en meget livsbekræftende historie. Den har været min redning de sidste par trætte aftener.

Hav en rigtig dejlig week-end – og husk halstørklædet lidt endnu.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s