Requiem for dummies

Som flere salongæster har konstateret, har salonen holdt lav profil her i starten af det nye år. Kulden sendte salonindehaveren til tælling – pludseligt blev ild i brændeovnen, varm te, tæpper og tidligt i seng det nye sorte. Pudsigt, som vejret kan sende en ned i bunden af behovspyramiden – verden bliver lige så lille, som første gang, jeg var gravid, og DMI bliver den eneste hjemmeside, jeg besøger for at orientere mig om verden omkring. Når jeg om morgenen har trampet i pedalerne gennem stiv modvind og frost og når frem til arbejde – ja, så er jeg klar til den første middagslur. Så er det helt rart at være inde på sit varme kontor med en masse hyggelige INDENDØRS opgaver og varm kaffe, men om eftermiddagen skal man på den igen. På med vintertøjet, ud og bekæmpe vintervejret på cykelstien – og igen er jeg helt færdig, når jeg tjekker ind i hjemmet. Og sådan går dagene, indtil det forhåbentligt en dag bliver forår.

Overgangen fra december med lyskæder, kommen hinanden ved, julebag, julekalendre, julesalmer til rå og mørk januar er hvert år barsk, og der skal tænkes kreativt i højeste gear for at modvirke januar-udmattelsen. Og her vil jeg gerne lancere et meget smukt og effektivt våben: requiem. Et requiem er en dødsmesse, og det lyder måske i første omgang ikke specielt tillokkende. Men sagen er, at de fire requiemmer, verden er benådet med, er klassisk musik i særklasse. Og hvorfor ikke udnytte mørket og kulden til at putte indenfor med stearinlys og reqiuem – når de lune majaftener kommer, er det for sent!

Da jeg for et par år siden fattede interesse for requiemmer, som jeg ærligt talt ikke vidste meget om, sendte jeg en mail til min kære bror i Frankrig. Han har altid været glad for klassisk musik, og han kunne måske lige give et par introducerende ord. Og det tror jeg nok, han kunne – læs selv med:

“Start med Mozart – det er noget af hans bedste musik. Han nåede ikke at gøre det færdigt, men en af hans elever gjorde et godt stykke arbejde med at gøre det færdigt. Verdis requiem har nogle gode hits og er meget dramatisk. Brahms “Ein Deutsches Requiem” er flot, og lige saa tysk, som Verdi er italiensk. Faure er et fint requiem for lidt mindre ensembler fra omkring 1900 – lidt mere impressionistisk i stilen. Og så er der selvfølgelig Bachs to passioner: Mattæus og Johannes. Den første poetisk, den anden dramatisk. Prøv at lytte til start- og slutkoret fra begge (du skal lige trække den sidste udgangskoral fra). Det er musik, der er fuldstændig overvældende. Spol derefter hen til “Mache dich mein Hertze Rein” i Mattæus-passionen.”

Så er der ingen undskyldning. Alt kan ganske givet findes på youtube. God fornøjelse!

Med ønsket om, at I alle derude kan holde varmen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s