Blev det jul i år?

Kalenderen siger i skrivende stund 23. december 2014. Lillejuleaften. De sidste gaver blev købt og pakket ind i forgårs, køleskabet blev fyldt i går, døren til kontoret blev lukket i eftermiddag, og ris a la manden bliver lavet om lidt. Gulvene er nyvaskede, de værste bunker er fjernet, og jeg kan kigge rundt i mit hjem uden at se alt for mange udestående pligter. Så nu mangler der bare… julesindsstemnningen.

Den amerikanske præsident i 1920’erne, Calvin Coolidge, sagde i sin juletale til det amerikanske folk den 25. december 1927:

Christmas is not a time or a season but a state of mind. To cherish peace and good will, to be plentous in mercy, is to have the real spirit of Christmas. If we think on these things, there will be born in us a Saviour and over us will shine a star sending its gleam of hope to the world.

Fred, velvilje og barmhjertighed. Det er det, julen handler om, og måske det var en god ide at stoppe op et øjeblik og spørge sig selv, hvor meget der var af den slags i december måned i år. Hvor meget håb har man tilført verden…

I mit hjem var freden til at overse sidste mandag, da jeg kylede en banan hen ad gulvet, greb min jakke og forlod hjemmet i afmægtigt raseri over, at børnene spolerede en hyggelig julekalenderstund med at skændes højlydt over, hvem der skulle sidde i den røde stol. Freden har også været udfordret afskillige morgener, hvor spørgsmålet om, hvem der skal have julekalenderen tættest på sig, og hvem der skal puste tændstikken ud, har været til heftig debat. Og specielt fredelig vil jeg heller ikke kalde min reaktion, da et af mine yndige børn i vrede kaldte sin søster for fede svin …

Har jeg vist velvilje og barmhjertighed i særlig grad den sidste måneds tid? Nok ikke – jeg har været optaget af at få en travl kalender til at gå op og føre regneark over gaverne til børnene fra de de forskellige familiemedlemmer og holde rodet fra døren, mens vindueskarmene blev mere og mere belæssede med hjemmelavede lys, toiletpapirrulle-nisser fra børnehaven og snelandskab med pladevat og smølfer.

Og lur mig, om der ikke er en person eller to ude i det danske land, der har det ligesom mig. Vi har julet fysisk, men ikke mentalt. Julestemningen har været målt i antal tændte stearinlys, og ikke antal stille stunder med mildhed i sindet.

Det mirakuløse er, at vi kan nå det endnu. Julen er ikke slut, og ligesom det aldrig er for sent at få en god barndom, så er det heller ikke for sent at komme i julestemning. Så når du står op i morgen den 24. december, så tænd et lys for dem, der ikke længere er her til at holde jul med os. Når dine børn har svært ved at håndtere al spændingen og kanaliserer den ud i overstadighed eller hidsige plagerier, så giv dem et ekstra stort kram og mind dem om, at du elsker dem. Glemte du at vaske den kjole, du skulle have haft på, så husk at du er meget lækrere, når du er afslappet og humoristisk, end travl og anspændt. Ramte din mand ikke plet med gaven, så tag det som et udtryk for, at det er svært at købe gaver – ikke, at han ikke elsker dig. Blev kalkunen tør, så kommer du helt sikkert til at blive mæt alligevel. Synes du, din søsters ide med at give gaverne midt på dagen, er tåbelig, så husk, hvor lille et problem det i livets store sammenhæng er.

Jeg havde engang en god kollega, der – når problemerne blev lidt vel store – yndede at sige “det bliver jul alligevel”. Og det gjorde det søreme. Også i år. Især hvis vi tænker på ordene fred, velvilje og barmhjertighed.

Rigtig glædelig jul!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s