Forleden morgen forlod jeg hjemmet tidlig, og min mand stod tilbage med opgaven af få sendt de to store afsted i skole og aflevere den mindste hos mormor, der velvilligt var trådt til, fordi der var lukkedag i børnehaven. Et par timer op ad formiddagen modtog jeg denne mail fra min mand:

Efter at du havde forladt vores fælles hjem, som i dagens anledning desværre må omtales som en kampplads, måtte den fredsbevarende styrke først forsøge at hjælpe den ene af de stridende parter med at finde vedkommendes svømmetøj. Den pågældende part nåede at blive på grænsen til det hysteriske over, at det (svømmetøjet) ikke var finde i kælderen. Heldigvis for FN-styrken blev de ønskede objekter fundet på partens eget territorium, hvor de hang ganske åbenlyst på en stol, dog godt kamufleret af almindelig uorden på området. Den anden af de stridende parter afholdt sig desværre i mellemtiden ikke fra højlydt at glæde sig over udsigten til, at førstnævnte part var på vej til at komme for sent i skole. Forinden havde styrken været nødt til at skille de to parter, der havde udviklet en konflikt over, hvorvidt den ene part havde drillet den anden eller ej. Konflikten aftog, da førstnævnte part havde forladt området.

Herefter begyndte den anden af de stridende parter at lede højt og lavt efter sine mørke bukser. Situationen udviklede sig hurtigt til at blive ganske kritisk, og en næsten hjerteskærende scene opstod, da udsigten til ikke at kunne gå i skole i den ønskede beklædning førte til sorg og voldsomme grådscener med beskyldninger om, at FN-styrken var partisk og kun ville assistere de øvrige parter i området. Heldigvis blev freden genoprettet, da den blå hjelm lokaliserede og fik evakueret bukserne fra en truende maskinvask. Herefter faldt der endelig ro over området, og det førte siden til bemærkelsesværdige og dybtfølte farvel- og vinkescener, da den anden af parterne forlod området for at begive sig til de i nærheden beliggende offentlige læringsanstalter.

Efter at have foranstaltet en lydefri transport af områdets tredje beboer til et fjernereliggende område, hvor den lokale befolkning virkede glad for udsigten til besøg, kunne styrken begive til et lejrområde, der i de kommende timer må formodes at være styrkens opholdssted.

Tak til min kære mand for at bevare sin humoristiske sans en morgen, der ellers må betegnes som ganske rædselsfuld. Tak til alle børn for deres aldrig svigtende evne til at bringe os voksne ud af komfortzonen og ind i situationer, der udfordrer og udvikler vores mentale kapaciteter i voldsom grad. Og tak, fordi kærligheden er til – havde det ikke været for den, havde såvel børn som voksne været ganske ilde stedt i hverdagens store og små kampe.

Og hvis du, kære salon-gæst, har været ude for lignende oplevelser i din familie, så er dette en påmindelse om, at du ikke er alene!

Må alle have en dejlig week-end – med eller uden famile.