Inden efteråret for alvor sætter ind, vil jeg slå et slag for, at vi standser op og nyder september måneds små undere. Sommeren går på hæld, og vi ved godt, det snart er slut. Så meget desto større er glæden, når man finder en solskinsplet og konstaterer, at solen stadig er i stand til at gennemvarme en; når morgenerne begynder samtidig med en selv og man dækker morgenbord med udsigt til en smuk rød solopgang; når frugtskålen bugner af blommer fra broderens sommerhus.

September er fuld af smukke ord. ‘Tusmørke’ – om sommeren  går vi i seng, før tusmørket indtræffer og når ikke at registrere denne tyste overgang fra dag til nat. ‘Løvfald’ – finere kan bladenes lethed og gåen til grunde ikke beskrives. ‘Sensommer’ – i kalenderen er vi nok ude over denne periode, men vejrligt kan vi godt lege det lidt endnu.

I september er hverdagen igen igang efter en sommer med tomme villaveje og lukkede skoler. Cykelstierne fyldes af universitetets nye studerende, aftensskolerne indleder foredragsrækkerne om Kierkegaard, Nordhavnens udvikling og Murakamis forfatterskab, og butikkernes pastelfarvede sommergevandter afløses af uld, tweed og mohair i kraftige, brændte farver. Lethed afløses af temperament.

Nyd september, og syng med på Grundtvigs smukke efterårssalme, når du drager afsted i kølig morgenluft med blå himmel over dig:

“Nu falmer skoven trindt om land, og fuglestemmen daler; alt flygted storken over strand, ham følger viltre svaler”

Glædelig september!